2021
10. okt: Wuhuu 1. pr ved 1000m/40t
Idag har vi været til Bassetklubbens schweissprøve i Tversted. For at være kvalificeret til næste års DM krævede det en generhvervelse af en 1. pr, idet den adgangsgivende prøve må være max 2 år. Freya var knivskarp og gik et helt fantastisk 40 timers spor på 20 min...wauw....bare wauw. Er SÅ stolt af min bedste ven. Så nu kan der ses fremad mod endnu et DM.
5. sept: DM i Gribskov
Vi har trænet og trænet efter hvalpene flyttede hjemmefra frem mod DM i Gribskov. Forholdene var ekstrem tørre og kun 4 kom helt igennem. Freya fik et tab ved 700m og ved DM stoppes afprøvningen efter et tab. Vi kan være stolte trods alt, for vi blev sammenlagt 8. bedst i et felt på 30 hunde og prøveleder gjorde opmærksom på at de, der er med her er Toppen af Poppen for det kræver i den grad mandsmod og knalddygtige hunde, at stå ved et DM.
7. maj: Alle hvalpene er nu flyttet
Alle hvalpene er flyttet hjemmefra og jeg har fået gode tilbagemeldinger fra alle. Stuen virker pludselig meget tom og stor. Freya har vist glædet sig til den her dag længe og vil bare gerne ud at lave noget igen.
8. marts: Freya har fået hvalpe
Freya har født 5 hvalpe, 1 pige og 4 drenge. Fødslen gik rigtig godt og Freya og hvalpe har det godt. Alle hvalpe er reserveret.
1. marts: Freya er blevet røntgenfotograferet
Freya har idag været ved dyrlæge inden hun i næste uge skal have hvalpe og der er 5 på vej. Vi glæder os til familieforøgelsen 🙂
4. feb: Der er hvalpe på vej
Trods det, at jeg var sikker på Freya viste forskellige tegn på drægtighed, fik jeg det bekræftet idag. Der ER hvalpe på vej 🙂 Freya er dag 30 i drægtigheden idag.
26. jan: Velkommen til Kennel Susya's
Idag har jeg fået besked fra DKK, at mit kennelmærke er godkendt. Nu hedder vi Kennel Susya's som er en sammentrækning af mit og Freyas navne. Jeg synes det er det helt rigtige, da jeg ikke vil have startet op uden Freya. Vi er et fasttømret makkerpar, der allerede nu har opnået meget sammen, så det er da det helt rigtige. Nu mangler vi bare nogle hvalpe 🙂
6. jan: Freya er nu parret med Magnus
Freya er nu parret med Magnus og jeg håber på et kuld guldklumper ca 9.marts 2021